REFERENCER

Firmaet skulle holde jubilæumsfest for personalet med spansk tema, så ønsket var at finde musik med spansk islæt. På nettet fandt vi frem til den perfekte kombination af spansk guitarmusik til middagen og efterfølgende dansemusik med The Half Beatles.
Det var det helt rigtige valg til en meget vellykket jubilæumsfest, hvor guitarist Mathias Valentino og The Half Beatles var med til at skabe den gode stemning. Det var musik af meget professionel og høj standard. Tak for en meget positiv oplevelse! 🙂

Pia Lund og Dorthe Bay

Firmafest KPMG

Det var en meget vellykket aften og prikken over i’et var da bestemt jeres indlevende og all-round musik, der fik alle på dansegulvet – såvel unge som gamle. Min største bekymring omkring jeres musik var, at den var bestilt over nettet, og jeg derfor ikke havde hørt jer live. Jeg var meget bekymret for om I overhovedet ville dukke op og om jeres musik kunne leve op til demo’erne på nettet. Jeg var bange for at blive snydt eller brændt af, da det jo ville være katastrofalt for festen, hvis musikken ikke levede op til forventningerne. Jeg havde endda leget med tanken om at have en cd-afspiller i baghånden, hvis I skulle udeblive.
Der var jo slet ingen grund til bekymring, for I levede til fulde op til vores forventninger, men jeg nævner dette, da det er de bekymringer og overvejelser jeg har haft ved af hyre jer over nettet uden at kende noget til jer og uden nogle anbefalinger, udover dem I har liggende på nettet. Musikken var super god og blandet og af en høj standard, alle var på gulvet og det blev lige præcis den fest vi havde håbet på.

Anne Thorsen

Bryllup

“Tusind tak for den vidunderlige musikoplevelse som I gav både os og vore gæster til vores konfirmationsfest. Vi nød alle den usædvanlige smukke og behagelige musik fra Mathias Valentino under middagen, hvilket vi har fået rigtig mange tilkendegivelser om fra vore gæster. Vi må sige, at det var om muligt lige så godt da dansegulvet skulle i brug: alle! – unge som ældre – var på gulvet.
Tak fordi I var med til at gøre denne dag til noget helt særligt.

René & Susanne Kany

Konfirmation

Da jeg skulle fejre min 60 års fødselsdag på Dragsholm Slot var en af mine bekymringer, hvordan jeg skulle klare tre generationers musikopfattelse. Samtidig skulle det til middagen ikke være påtrængende og dominerende, men rimelig vild når dansen skulle trædes. Men det klarede jeg med assistance fra Mathias Valentino og THE HALF BEATLES, og det skal de have mange tak for.
Under middagen sørgede Mathias Valentino som guitarsolist for den rette baggrundsmusik, der fik alle mine gæster i et afslappet men samtidig opstemt humør. Snakken gik i fin harmoni med Mathias’ professionelle guitar musik, og samtidig var Mathias fremragende til at indpasse og få den til at virke som en katalysator på hele stemningen. Og til lejlighedssangene var akkompagnementet i top.
Efter middagen gik det i topgear da THE HALF BEATLES satte strøm på. Et repertoire, som vi selv havde haft indflydelse på og spændende over de sidste fire årtiers dansemusik, fik unge og ældre ud på dansegulvet. Det ægte tæppe blev hurtig rullet til side og da min sanger-hustru også fik lejlighed til at synge et par numre, var det bare toppen.
Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har været så meget på dansegulvet. Min søn sagde til mig, at han var helt forbavset og overrasket over at hans gamle far var i stand til at danse så meget. Så jeres musik og sang må jo have været “spot on”!
THE HALF BEATLES’ professionelle væremåde og optræden var simpelthen det der gjorde forskellen mellem en god og en fremragende fest!

Ove Finn Nielsen

60-års fødselsdag

THE HALF BEATLES var et stort hit! Et repertoire der spænder vidt, så det faldt i alles smag. Musik der kunne danses og synges med til! Vores gæster synes I var fantastiske!
Tusind tak for I – først Mathias Valentino som guitarist under middagen og derefter THE HALF BEATLES til dansen – gjorde vores bryllup til en uforglemmelig aften! Vores varmeste anbefalinger vil blive givet videre!

Vibeke & Nicolai Pedersen

Bryllup

Tak for en kanon god underholdning til vores fest i lørdags! I er utrolig dygtige og var med til at gøre festen til noget nær det perfekte!
Glæder os til at vi en anden gang for mulighed for at se og høre jer spille!

Karina Svarrer

40-års fødselsdag

Tak for en fed aften – I gjorde det supergodt på “The Irish Rover”! Vi syntes specielt at jeres Beatles var rigtig godt!
Det varer helt sikkert ikke længe før vi kommer for at se og høre Jer spille igen!

Rosaria & Claus Olsen

"The Irish Rover"

Mathias Valentino satte med sit smukke guitarspil en smuk ramme om vores fest og middagen, og da THE HALF BEATLES kom på efter middagen var dansegulvet fyldt.

Dorthe & Jan Madsen

Bryllup

Jeg er meget glad for, at jeg valgte Mathias Valentino til dinnermusik og THE HALF BEATLES som det musiske element ved min 60 års fødselsdagsfest, selvom jeg slet ikke kendte jer på forhånd. TAK for meget fin musik såvel til maden som til dans. Gæsterne har også efterfølgende sendt mig mange påskønnende ord om det.
Dansemusikken var en stor oplevelse: Dejligt at høre de gammelkendte numre, som alle nød (og lydniveauet var tilpas, sådan at man stadig kunne snakke sammen). Det var vildt imponerende, at det lykkedes jer at få de trætte folk lokket ud på gulvet igen i 2. sæt bl.a. ved hjælp af en irsk rundkredsdans. Det havde jeg ikke troet muligt!

Edel Kæreby

Fødselsdag

Vi skulle holde bryllup og ønskede live musik, der kunne spille op til dans efter middagen. Alderen på vores gæster var fra slut tyverne til over firs. Det meste af familien er til jazz, men det er vi bare ikke. På Internettet fandt vi frem til THE HALF BEATLES – og så skulle det bare være dem! Klokken lidt i midnat spillede THE HALF BEATLES en smuk brudevals, og så blev der ellers spillet op til dans. Alle var straks på dansegulvet, der fra start til slut var fyldt hele natten. Vores ellers så jazzglade familie var super begejstrede. Unge som ældre har rost jer til skyerne, og der er vist ikke en gæst, der ikke har nævnt jeres store musiske talent og repertoire.
Vi var super begejstrede og meget glæde for I spillede til vores bryllup. Takket være jer blev det en fantastisk fest for alle. Så vi vil gerne booke jer igen til vores 2×35 års fødselsdag om et par år 🙂 Jeres prisniveau er yderst rimeligt og det er fedt man kan forlænge aftalen med jer i løbet af aftenen. Til kommende brugere af THE HALF BEATLES: Book i god tid!

Louise & Lars Sørensen

Bryllup

Fest så taget lettede! Fra første tone blev slået an var der trængsel på dansegulvet, hvor bandets glæde ved dejlige hits fra seks årtier smittede af på festdeltagere i alle aldre. Flot arbejde! Højt energiniveau og stort musikalsk talent. THE HALF BEATLES er en vigtig ingrediens i opskriften på en super fest.
Stor tak til THE HALF BEATLES for indsatsen.

Bo Pedersen

50-års fødselsdag

Jeg og mine gæster var meget glade for jeres indsats ved min fødselsdag. Det var en stor fornøjelse at opleve jeres professionalisme i både planlægning og udførelse af jeres festlige indslag.
THE HALF BEATLES er et sikkert valg, når man ønsker, at kvalitet og højt humør skal gå hånd i hånd!

Anne Frausing

50-års fødselsdag

Tak for en dejlig oplevelse til vores bryllup. THE HALF BEATLES efter middagen gik rent ind hos hele alders-spektret.
Samtlige gæster har rost jeres optræden. Der plejer altid at være en eller anden der brokker sig over at musikken er for høj/for larmende/for anmassende, men der var ikke en finger at sætte på jeres optræden.
Vi kan på det varmeste anbefale jer til alle andre brudepar og til almindelige fester.
Og vi er så glade for at vi valgte, at Mathias Valentino som guitarist også skulle spille i kirken og til middagen.
Vi havde en fantastisk dag/aften/nat og det var ikke mindst takket jer og jeres super optræden.

Jette & Kim Vemor

Bryllup

Vi vil gerne have lov til at takke jer igen for en pragtfuld dag i lørdags. Musikken som solomusiker Mathias Valentino spillede til receptionen hjemme i vores have og sidenhen til middagen var fantastisk, dejligt stille og roligt, og musikken i forsamlingshuset med THE HALF BEATLES, da vi begyndte at danse, var bare suverænt.
Det var så hamrende godt hele aftenen. Det var ikke kun os, men hele selskabet, der syntes musikken var fantastisk.
Tusind tak for en dejlig oplevelse.

Gyda & Leif Henschel

Bryllup

THE HALF BEATLES skabte en fantastisk stemning – hvor var det fedt med akustisk guitar og tostemmig sang.
I spredte stor glæde blandt gæsterne – der var mange positive reaktioner fra gæsterne bagefter.
Professionelt arbejde – hurtig respons fra jer når jeg har henvendt mig (når jeg bestiller musik, har jeg altid en lille snert af “hvad nu hvis de glemmer vores aftale eller brænder os af” men den fornemmelse havde jeg aldrig med jer).
Bagefter sagde jeg og min mand til hinanden: “det er helt sikkert ikke sidste gang vi ser THE HALF BEATLES. Min mor fødselaren sagde: “hvor var de søde og gode”.
Og så synes jeg, at det var en MEGET rimelig pris – til min fars 60 års for 2 år siden betalte vi det dobbelte for 15 min. sangunderholdning og det var kun en person som underholdt.
Så alt i alt en fantastisk god oplevelse, som var med til at skabe en rigtig god stemning til festen.
Tak for det :o)

 

K. Schou og Martin Hansen

60-års fødselsdag

Det var en ren ønskekoncert at have THE HALF BEATLES til at spille for os til min fødselsdag.
THE HALF BEATLES fik folk til at synge og danse. Alle gæster var meget begejstrede – særdeles god og professionel underholdning.

John Dalgaard

Fødselsdag

THE HALF BEATLES – “ganske enkel genialt!”. Efter middagen hvor Mathias Valentino som guitarsolist skabte den mest perfekte baggrundsmusik, formåede THE HALF BEATLES at samle mennesker i alderen 24-94 i en hytte på den jyske hede tilkoblet generator. Det havde I nok ikke prøvet før, men intet så ud til at ryste jer, og med sikker hånd satte i gang i festen efter middagen. Trods det beskedne dansegulv, blev det flittigt brugt, og jeg mindes med glæde mange dejlige sange, som man kunne nynne med på.
I er meget dygtige og meget professionelle, og flere af gæsterne har allerede spurgt efter jeres nummer. Det var også med julelys i øjnene, at folk roste jer til skyerne. Jeg er helt enig med dem.
Tak fordi I var med til at gøre vores bryllup til noget ganske særligt – den nærmest barnlige boblende glæde fylder mig stadig…

Stella & Jonas Dalgaard

Bryllup

The Half Beatles gik på efter brudevalsen, og vi fik rigtig mange positive bemærkninger fra alle gæsterne omkring musikken. Det var noget helt særligt at have dem til at spille, og vi var da også nødt til at bede dem spille et ekstra sæt mere end aftalt, hvilket de gerne gjorde.
Vi var virkelig positivt overraskede over, hvor gode Mathias og Rune var. De var helt klart alle pengene værd og det satte virkelig gang i festen. Jeg vil ihvertfald ikke tøve med at bestille dem til at spille til næste begivenhed i vores liv.
Endnu engang tusind Tak til Mathias og Rune!

Lotte & Mark Nielsen

Bryllup

THE HALF BEATLES er glade spillemænd, der med deres musikalske glæde og evne til at læse mine gæster, fik folk på dansegulvet.
Når ganen skulle fugtes ved bordene, sang folk med på alle de kendte slagere, som THE HALF BEATLES spillede med stor intensitet.

Brigitte Lehmann

Bryllup

Vi havde et helt perfekt bryllup og I var med til at gøre det perfekt. Mathias Valentino spillede først bløde toner under middagen som gav en stemning man kun kan drømme om. At vælge det som musik indslag var utrolig populært blandt vores gæster.
Den blanding af musik THE HALF BEATLES herefter spillede da der skulle danses, var lige hvad vi ønskede og den måde I blandede vores ønsker sammen med jeres blanding af sange var utrolig populært. Vi hørte fra en masse af gæsterne at det var et godt udvalg af sange samt, at det lød utrolig godt med de to guitarer og at jeres to-stemmige sang var med til at gøre det endnu bedre. Det gav en god stemning med det levende musik og det ramte alle de generationer der deltog til vores bryllup. Det mest perfekte I gjorde for os, var, at I spillede vores sang “Just the way you are” helt perfekt!
Så igen tusind tak for at levere den utrolig gode og populære præstation.

Katja & Lars Salomonsen

Bryllup

Vi vil blot sige mange gange tak for sidst – og tak for et stort og virkelig godt bidrag til vores bryllup. Først under middagen med Mathias Valentino som guitarsolist – senere til dansen som THE HALF BEATLES.
Vi har fået rigtig meget positivt feedback omkring jeres optræden. Håber at vi på et tidspunkt i nær fremtid møder jer igen.

Helle & Bo Madsen

Bryllup

THE HALF BEATLES spillede til vores bryllupsfest efter Mathias Valentino som guitarsolist havde underholdt på uforglemmelig vis under middagen. Og det var en kæmpe succes. Der var mange på dansegulvet – og selv nogle af gæsterne, der ellers aldrig danser, kunne ses på dansegulvet den aften og nat! THE HALF BEATLES spillede selvfølgelig Beatles sange, men også andre hits som kunne få folk i sving.
THE HALF BEATLES forstår virkelig at fange en god stemning og ikke mindst at holde den. De bedste anbefalinger fra os!

Anette & Niels Christiansen

Bryllup

Tusind tak for jeres indsats til vores bryllup i Horsens.
Da der skulle spilles op til dans med THE HALF BEATLES var I bare et hit. Med et repertoire, der spænder så vidt, at det faldt i alles smag, blev jeres dansemusik hurtigt en succes. Man kunne danse – ja man kunne faktisk næsten ikke lade være og de ældre med dårlige ben kunne sidde ved bordene og synge med.
Både med Mathias som guitarsolist og med THE HALF BEATLES var I med til at fuldende vores fantastiske bryllup. Vi havde valgt at I skulle komme og spille i Horsens helt fra København og havde derfor naturligvis høje forventninger – og de blev til fulde indfriet…

Cille & Anders Tuesen

Bryllup

Folk synes THE HALF BEATLES var helt kanon. Jeg vil beskrive jeres musik ganske enkelt med ordene: den ramte plet!
Det er en utrolig god idé, at I på forhånd skaber jer et indtryk af, hvad der “rykker” hos publikum – igennem at lade kunden bestille sange på forhånd. Samtidigt var det fedt, at selvom The Beatles vel nok er jeres fokusområde, så kunne I så meget andet end det.
Jeg har talt med flere, der var målløse over hvor godt og autentisk I spiller så mange forskellige kunstnere.

Katja & Christian Rutherford

Bryllup

Jeg havde bestilt THE HALF BEATLES til at spille til min fødselsdagsmiddag.
Det var behageligt og afdæmpet, specielt udvalgt, så der var mulighed for at snakke sammen, men samtidig både rytmisk, iørefaldende og meget professionelt. Kort sagt, helt i top! Jeres musik er også rigtig god at danse til, så det er bestemt ikke sidste gang, jeg har haft THE HALF BEATLES til at spille for mig og mine gæster. Jeg håber, vi kan gentage succesen en anden gang!

Eva Kragh

Fødselsdag

KONTAKT

Sanger og guitarist
Mathias Valentino J. From
HC Ørsteds Vej 22E
DK-1879 Frederiksberg C

Telefon: +45 20 42 42 62

info(a)halfbeatles.dk

Universal Heart Powering Education
CVR: 34443483